Tivoli afslører yderligere to navne der indgår i årets Fredagsrock-program

0
Livefotos: Rasmus BS Hansen. Studiefotos: Tivoli PR.

Popgruppen Alphabeat og artisten TopGunn kan føjes til årets Fredagsrock-program. Hitmageren TopGunn gæster Fredagsrock og det bliver den 24. april, hvor han skyder en kæmpe fest i gang med en strøm af hits: Ingen Andre, Veninder, 6 liter, Man Kan Ikke Stole På en Pige Med En Lille Røv, og seneste hit Nik & Jay feat Benjamin Hav.
Det kan også afsløres, at den 19. juni optræder comeback-successen Alphabeat Tivoli, hvor de med deres festlige musikalske sound vil sørge for en gedigen popfest på Plænen med hits som: Facination, The Spell, Shadows mfl. Tidligere på året blev det annonceret, at den internationale stjerne Gwen Stefani optræder til Fredagsrock den 10. juli, som bliver hendes eneste optræden i Danmark i 2020.

 

TopGunn ser frem til at være en del af Fredagsrock-programmet:

”Det bliver helt fantastisk at spille i Tivoli igen! Jeg elsker at være der, og det er bare altid fedt at stå i hjertet af København og spille. Der er så mange man kender, der kommer forbi – I hvert fald hvis det er godt vejr! Så det krydser jeg fingre for det bliver d. 24. april. Det bliver den bedste start på min sommer tour!”

Hitmageren vender tilbage

Den populære artist TopGunn brød for alvor igennem i 2013 med hittet Tilbud. Seks år senere udkom han med sit tredje studiealbum 1991, som bl.a. indeholdt det store hitDetaljen. Med på albummet var der en række features på nogle af tidens varmeste artister bl.a. Fouli, Lord Siva, Citybois og Benjamin Hav. Det er TopGunn i storform, der har slået sig fast som en af de skarpeste artister i Danmark. Med langt over 40 mio. visninger på YouTube, 90 mio. streams på Spotify og seneste hit Nik og Jay feat Benjamin Hav, er TopGunn igen klar til at fyre op under festen til Fredagsrock den 24. april 2020.

 

Popfest på Plænen

8 år er der gået siden Alphabeat sidste gang optrådte til Fredagsrock. Nu er den danske hitmaskine igen klar til en festlig sommeraften i Tivoli, når de den 19. juni byder på en lind strøm af pophits. Denne gang har de med sig i baggagen deres nye album Dont´t Know What´s Cool Anymore, deres første studiealbum i syv år. Albummet indeholder bl.a. singlenShadows – der er Alphabeats første udspil i seks år, og blev et af de største radiohits i 2019. Der er lagt op til en stor pop- fest, når bandet indtager Plænen med et hitspækket sceneshow med sange som Shadows, 10.000 Nights, Boyfriend, Fascination, The Spell,Back Of My Bike og mange flere.

Alphabeat ser frem til at optræde til Fredagsrock:

”Vi glæder os så meget til atter at indtage scenen i smukke Tivoli. Det sted er helt særligt, og det er alt for lang tid siden, at vi stod der sammen sidst. Bare os seks – og en kæmpe pop-fest på Plænen!”

 

To Fredagsrock-koncerter i poppens tegn venter forude, når TopGunn den 24. april og popgruppen Alphabeat den 19. juni indtager Plænen. TopGunn leverer med garanti en festligt og hitspækket aften med en tæt pakket setliste. Live-mæssigt står Alphabeat skarpere end nogensinde, og garanterer for en aften fyldt med pop-hits, bl.a. numre fra deres seneste anmelderroste albumudspil Don´t Know What´s Cool Anymore.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Denna webbplats använder Akismet för att minska skräppost. Lär dig hur din kommentardata bearbetas.